En ny specialeundersøgelse udført af Mette Kirk Steenberg Jensen fra University of Southern Denmark fremhæver vigtigheden af at udvikle og forbedre metoder til indsamling og forsortering af tekstilaffald. Formålet med undersøgelsen er at øge mængden af genbrug og materialegenanvendelse samtidig med, at problemer med fugt og forurening i det indsamlede tekstilmateriale minimeres. Resultaterne udgør et væsentligt bidrag til arbejdet med bæredygtig tekstilaffaldshåndtering og understøtter udviklingen af effektive indsamlingssystemer i SorTex-projektets regi.

I tæt samarbejde med NewRetex kombinerer undersøgelsen designantropologiske metoder med avancerede dataanalyser fra virksomhedens MES-system, som sporer tekstilers vej gennem hele indsamlings- og sorteringskæden. Undersøgelsen tydeliggør, hvordan samspillet mellem materialedesign, indsamlingsinfrastruktur og sociale praksisser er afgørende for kvaliteten af det indsamlede tekstilaffald.

Indsamlingsbeholdere er en afgørende faktor for tekstilkvaliteten

Et af undersøgelsens vigtigste resultater er den klare sammenhæng mellem typen af indsamlingsbeholdere, nedbørsmængder, tømningsfrekvens og forekomsten af våde tekstiler.

Data fra NewRetex og DMI er indgået i en korrelationsanalyse hvor sammenhængsgraden mellem nedbør i forskellige perioder og geografiske områder, er beregnet i forhold til mængden af våde tekstiler i de forskellige containerløsninger der anvendes i Danmark.

Analysen viste, at 660-liters beholdere og større shippingcontainere generelt udviser lav følsomhed over for regn. Her afhænger fugtindholdet i højere grad af sociale faktorer – som korrekt indlevering af tekstiler, ordentlig håndtering og lukkede låg – end af vejrpåvirkning. Det skal dog bemærkes, at de 660-liters beholdere, der indgik i undersøgelsen, var placeret under halvtag, hvilket naturligt har reduceret deres eksponering for regn.

Derimod viste analysen, at shippingcontainere med sideindkast er væsentligt mere følsomme for regn, hvilket resulterer i en højere mængde våde og forurenede tekstiler. Dog viste analysen, at selv disse beholdere kan opretholde relativt lave fugtniveauer, når borgerne og indsamlingspersonalet udviser god praksis – eksempelvis ved korrekt brug af containerne og hyppige tømninger.

Korrelationsanalysen viste desuden, at tømningsfrekvensen har en afgørende betydning på tværs af alle containertyper. Uanset materialiteten af containeren, reducerer hyppigere tømninger risikoen for fugtskader og kontaminering markant. Resultaterne peger dermed på, at det ikke alene er containerdesignet, men samspillet mellem materialitet, nedbørsforhold og social praksis, der i sidste ende afgør kvaliteten af det indsamlede tekstilmateriale.

Den sociale praksis i infrastrukturen er essentiel til stabile indsamlingsrutiner

Studiet fremhæver ligeledes social praksis som afgørende for en vellykket tekstilindsamling. Både borgernes viden og engagement samt indsamlingspersonalets uddannelse og praksis har stor indflydelse på at undgå forurening og sikre korrekt sortering. Gennem interviews og feltobservationer er der identificeret konkrete eksempler, hvor tydelig kommunikation og informationsindsatser har forbedret resultaterne. I projektet er informationsskilte udviklet og testet for at understøtte forståelsen og stimulere adfærdsændringer, der fører til mere korrekt sortering. Disse tiltag er vigtige skridt mod at etablere en korrekt og effektiv ”proto-praksis”, en begyndende fælles forståelse og adfærdsændring, inden for tekstilindsamling.

Ingen universalløsning, men lokalt tilpassede systemer

Undersøgelsen fastslår, at der ikke findes én løsning, som passer til alle tekstilindsamlingssituationer. For at sikre effektiv indsamlingspraksis skal metoder designes og skræddersys efter lokale forhold som befolkningstæthed, boligformer og geografiske særpræg. Det er ligeledes essentielt at betragte indsamlingssystemerne som dynamiske og iterative, hvor løbende evaluering og tilpasning gør det muligt at håndtere skiftende behov og krav.

Mette Kirk Steenberg Jensens specialeundersøgelse udgør et væsentligt bidrag til udviklingen af fleksible og effektive metoder til tekstilaffaldshåndtering. Resultaterne bliver en integreret del af SorTex-projektets indsats for at hjælpe nordiske aktører og kommuner med at efterleve de nye EU-krav om separat tekstilindsamling og skabe en mere cirkulær og bæredygtig tekstilindustri.