Projekt SorTex

Borås tester ny indsamlingsløsning i offentligt byrum

I Borås Kommune har borgerne siden 1. januar i år kunne aflevere tekstilaffald på kommunens fem bemandede genbrugsstationer – og inden længe bliver det også muligt på omkring 30 af byens offentlige genbrugsstationer.

I Borås Kommune har borgerne siden 1. januar i år kunne aflevere tekstilaffald på kommunens fem bemandede genbrugsstationer – og inden længe bliver det også muligt på omkring 30 af byens offentlige genbrugsstationer.

Nu går Borås skridtet videre og tester indsamling i offentlige byrum som en del af SorTex.


Container i byen – tættere på borgerne
Borås Energi och Miljö vil under en testperiode opstille en specialdesignet tekstilcontainer i en offentlig, let tilgængelig bynær placering. Målet er at gøre det endnu nemmere for borgerne at aflevere udtjente tekstiler og samtidig undersøge, hvordan adgangen og placeringen påvirker mængder og kvalitet.


Testens formål og indsamling

I testperioden – som løber fra nogle måneder og op til et år – vil Borås Energi och Miljö følge op med borgerne for at høre, hvordan de oplever den nye indsamlingsløsning. Samtidig måles mængden og typen af tekstilaffald, der afleveres.

Indsamlingstests i Borås: Tre miljøer, én mission

I forbindelse med SorTex-projektet tester Borås Energi og Miljö desuden forskellige indsamlingsmetoder for tekstilaffald i tre forskellige miljøer: En større arbejdsplads, et offentligt område og en boligforening. Testene løber fra april 2025 til april 2026 og har til formål at undersøge mængden, typen og kvaliteten af det tekstilaffald, der indsamles – samt hvilken indsamlingsmetode og -placering, der giver de bedste resultater.

 

Test 1: Flerfamiliehus (HSB Brotorp)
Ca. 125 lejligheder deltager i testen, hvor der desuden afprøves en niveausensor, som måler fyldningsgraden og behovet for tømning. Det indsamlede tekstil transporteres til Borås Energi og Miljös tekstilhub, hvor det opbevares før videre transport til sortering hos Wargön Innovation.

 

Test 2: Offentlig miljø (Textile Fashion Center)
Containeren er placeret ved receptionen til Textilmuseet, midt i et område med daglige aktiviteter og mange besøgende – herunder restaurant, Tekstilhøjskolen og virksomhedshotel. Formålet er at teste borgernes villighed og evne til korrekt aflevering i et åbent og travlt byrum.

 

Test 3: Arbejdsplads (Volvo Bussar, Viaredsfabriken)
Ca. 300 medarbejdere indgår i forsøget, hvor det undersøges, hvordan tekstilindsamling kan fungere som en integreret del af arbejdspladsens dagligdag. Det indsamlede tekstil opbevares ligeledes i tekstilhubben inden sortering.

 

Fælles for testene
Alle tre test anvender et fælles indsamlingssystem, hvor både tekstildonation og tekstilaffald afleveres i samme container. Det indsamlede materiale analyseres og sorteres med henblik på at kunne genbruges eller genanvendes.

 

Hvorfor gør vi det?
Formålet er at kortlægge, hvilken type opsætning der bedst understøtter fremtidens tekstilindsamling – både hvad angår kvaliteten af det indsamlede materiale og borgernes deltagelse. På sigt skal testene bidrage til en mere effektiv, brugervenlig og bæredygtig tekstilhåndtering i Sverige og Danmark.