Hvad sker der med tekstilerne, når genbrug ikke længere er en mulighed?

Hvad gør vi med de tekstiler, der ikke længere kan sælges eller bruges direkte? En analyse i SorTex-projektet viser, at svaret ikke nødvendigvis er genanvendelse til nye tekstiler. Der findes flere mulige veje - fra remake og upcycling til potentiel anvendelse i isolering, fyldmaterialer, nonwoven og andre industrielle produkter. Men disse anvendelser er ikke lige etablerede, og efterspørgslen efter materialer af lavere kvalitet er fortsat en udfordring flere steder. Vejen fra tekstilaffald til ny anvendelse afhænger derfor af både kvalitet, sortering, behandling, efterspørgsel og ikke mindst økonomi.

 

Når et stykke tøj ikke længere kan bruges, er det let at tænke, at det har nået slutningen af sin levetid.

Men måske er det netop her, at en anden del af historien begynder.

For selv om et tekstil ikke længere kan sælges som tøj, betyder det ikke nødvendigvis, at materialet er uden værdi. Det afgørende spørgsmål bliver i stedet: Hvad kan materialet bruges til - og hvad skal der til, før det kan bruges?

 

Analysen tager udgangspunkt i resultaterne fra arbejdspakke 5, herunder delaktiviteterne 5.3 og 5.4. Fokus har været på at undersøge efterspørgslen efter tekstiler med lavere kvalitet samt de behov for forbehandling, der er forbundet med at anvende disse tekstiler videre. Derudover har analysen haft fokus på forskellige forretningsmodeller og de økonomiske forhold, der knytter sig til håndtering og videre anvendelse af tekstilerne. Formålet har været at undersøge, hvilke muligheder og forudsætninger der er for at skabe værdi og en økonomisk bæredygtig anvendelse af tekstiler med lavere kvalitet gennem forskellige forretningsmodeller.

 

Én tekstilstrøm - flere mulige veje

Der findes ikke én løsning, der passer til alle tekstiler.

Et tekstil med høj restværdi kan måske rengøres, repareres eller opgraderes og derefter sælges igen. Et andet tekstil kan være bedre egnet til remake eller upcycling, hvor stoffet bliver til et nyt produkt. Andre materialer kan efter sortering og behandling bruges som råmateriale til fx. isolering, fyld eller nonwoven-materialer. 

 

Men det er ikke alle tekstiler, der kan finde vej til en ny anvendelse med høj værdi. Selv når tekstilerne er indsamlet og sorteret korrekt, kan materialernes tilstand, sammensætning og kvalitet begrænse mulighederne. Samtidig skal der være en aftager, som har brug for materialet og er villig til at betale en pris, der gør anvendelsen økonomisk realistisk.

Derfor bliver sorteringen afgørende - og det gælder allerede tidligt i værdikæden.

Forsorteringen er med til at afgøre, hvilke værdiveje der overhovedet er mulige. Hvis tekstilerne fra begyndelsen identificeres og opdeles efter fx kvalitet, materialetype, tilstand og anvendelsespotentiale, bliver det lettere at sende dem videre til den behandling og anvendelse, der passer bedst til deres egenskaber.

 

Omvendt kan mangelfuld sortering betyde, at materialer med et reelt potentiale blandes sammen med andre fraktioner og dermed bliver vanskeligere eller dyrere at udnytte.

 

Det handler altså ikke kun om at finde en aftager til tekstilaffaldet. Det handler også om at skabe de rette forudsætninger for, at materialerne kan identificeres, sorteres og matches med en relevant anvendelse.

 

Fra tøj til nye produkter

En mulighed er at bevare så meget som muligt af det oprindelige tekstil.

Det kan fx. ske gennem remake eller upcycling, hvor tøjet eller stoffet får en ny funktion uden først at blive nedbrudt til fibre. Større tekstiloverflader kan også anvendes til at fremstille nye produkter eller materialer.

Her er værdien ikke nødvendigvis selve fiberen.

Værdien kan ligge i stoffet, farven, mønstret, størrelsen eller det faktum, at materialet allerede eksisterer.

 

Det betyder også, at en mere præcis sortering kan gøre en forskel. Hvis en virksomhed fx. leder efter bestemte farver, materialer eller tekstilformater, kan sortering efter kundens specifikke behov være en del af forretningsmodellen. 

Det forudsætter dog, at der findes en reel efterspørgsel efter de pågældende materialer eller produkter. Muligheden for at fremstille et nyt produkt er ikke i sig selv en garanti for, at det kan afsættes.

 

Når tekstilet ikke længere kan blive til tøj

Men ikke alle tekstiler kan reddes til et nyt produkt.

Her kan andre anvendelser komme i spil.

Tekstiler kan potentielt anvendes til isolering, fyldmaterialer og nonwoven-produkter. De kan også indgå som råmateriale i andre industrielle processer. Analysen peger bl.a. på mulige anvendelser inden for møbler, bilindustrien, byggeri og andre industrier. 

 

Det er dog vigtigt at skelne mellem teknisk mulige anvendelser og etablerede markeder. At et tekstilmateriale kan indgå i et produkt, betyder ikke nødvendigvis, at der allerede findes en tilstrækkelig efterspørgsel, den nødvendige produktionskapacitet eller en økonomisk bæredygtig forretningsmodel. For flere af disse anvendelser er det fortsat en udfordring at skabe et stabilt match mellem materialernes egenskaber, industriens krav og aftagernes betalingsvillighed.

 

Det ændrer også måden, vi tænker cirkulær økonomi på.

 

Cirkularitet behøver nemlig ikke nødvendigvis betyde:

Gammelt tøj --> nyt tøj.

Det kan også være:

Gammelt tøj --> nyt materiale --> ny anvendelse.

På den måde kan tekstilaffald blive en råvare for en helt anden industri.

Men økonomien er afgørende

Selv om der findes mange tekniske muligheder, er det ikke alle, der giver økonomisk mening. En af udfordringerne er, at sortering og forbehandling kan være dyre. Tekstiler skal bl.a. sorteres, have hårde dele fjernet, klippes eller åbnes til fibre, før de kan anvendes i nye produkter. Analysen angiver, at forbehandling kan være en betydelig omkostning i værdikæden. 

Samtidig er betalingsvilligheden for nogle af de lavere kvaliteter begrænset. F.eks. ligger de angivne prisniveauer for kemisk genanvendelsesfeedstock væsentligt lavere end priserne for flere anvendelser med højere materialeværdi (se figuren nedenfor). Figuren viser altså, hvor meget en potentiel køber er villig til at betale for fibre/materialer og dermed, hvor meget økonomisk værdi forskellige anvendelser kan have. Desuden er der også en sammenligning med ”primary feedstock”, som henviser til fibre/materialer fremstillet af nye råvarer.

 

Det betyder, at det ikke er nok at spørge:

Kan vi genanvende materialet?

Man er også nødt til at spørge:

Kan det betale sig at sortere og behandle materialet til den anvendelse?

 

Fra affald til råvare

Hvis tekstiler skal bevæge sig længere op i værdikæden, kræver det både bedre sortering, relevante aftagere og en efterspørgsel efter materialerne.

I dag er materialegenanvendelse udfordret af blandt andet begrænset efterspørgsel, lavere materialekvalitet og omkostninger til sortering og forbehandling. Samtidig viser projektet, at der findes flere mulige anvendelser, hvis materialerne kan sorteres og behandles på en måde, der matcher aftagernes behov. 

 

Derfor handler fremtidens tekstilhåndtering måske ikke kun om at blive bedre til at genanvende tekstiler.

Det handler også om at blive bedre til at identificere og sortere materialerne tidligt, forstå deres reelle anvendelsespotentiale og skabe forbindelser mellem de tekstiler, der indsamles, og de anvendelser, der er reel efterspørgsel efter.

 

Det er dog ikke alle tekstiler, der nødvendigvis kan finde anvendelse på et højt værdiniveau, selvom de er blevet indsamlet og sorteret korrekt. Målet er naturligvis at placere hvert tekstil på det højest mulige værdiniveau, hvor det stadig er teknisk og økonomisk realistisk.

 

Projektet peger imidlertid også på, at dette ikke altid er muligt. Derfor er der behov for løsninger på tværs af hele værdihierarkiet – fra secondhand og direkte genbrug i den høje ende over forskellige former for remake, upcycling og materialegenanvendelse til de fraktioner, hvor energiudnyttelse i sidste ende kan være den mest realistiske løsning.